2019, Den lille Pige med Svovlstikkerne

Hvert år laves en ny serie, baseret på et af H.C. Andersens eventyr. 

I 2019 er serien baseret på eventyret om

Den lille Pige med Svovlstikkerne, 1848

 

Det var den sidste Aften i Aaret. I Kulde og i Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med nøgne Fødder. I et Forklæde holdt hun en Mængde Svovlstikker. Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften. Mellem to Huse, der satte hun sig.Hiem turde hun ikke gaae, hun havde ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling.Hendes smaa Hænder vare næsten ganske døde af Kulde. Ak! en lille Svovlstikke kunde gjøre godt. Hun trak een ud, “ritsch!” Det var en varm, klar Lue, det var et underligt Lys! Den lille Pige syntes hun sad foran en Kakkelovn. Ilden brændte saa velsignet. Den Lille strakte Fødderne ud for ogsaa at varme disse. Da slukkedes Flammen, Kakkelovnen forsvandt, – hun sad med den udbrændte Svovlstikke i Haanden. En ny blev strøget, og hvor Skinnet faldt paa Muren, blev denne gjennemsigtig, hun saae lige ind i Stuen, hvor Bordet stod dækket, deiligt dampede den stegte Gaas! Gaasen sprang fra Fadet, vraltede hen af Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige hen til den fattige Pige kom den; da slukkedes Svovlstikken. Hun tændte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletræ, tusinde Lys brændte paa de grønne Grene. Den Lille strakte begge Hænder i Veiret – da slukkedes Svovlstikken; de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen. “Nu døer der Een!” sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjæl op til Gud. Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa mild og velsignet. “Mormoer!” raabte den Lille, “O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud! Hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, – de vare hos Gud! Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med røde Kinder, med Smiil om Munden – død, frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar. Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. Hun har villet varme sig! sagde man; Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde!


{{amount}}